Konsekvensen ved dårlige ledere

Konsekvensen ved dårlige ledere

Professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt kom engang med dette indspark: “Det er ikke særlig rart at tale om dårlig ledelse. Men vi er nødt til det. Vi er nødt til at tale om dårlig ledelse”.

Debatten er aldrig ophørt for undersøgelser både internt i virksomheder og som samfund beviser, at ledelse er en svær ting. Nogle ledere siger det er fordi medarbejdere er blevet sværere at lede og nogle konstaterer, at der er så få fødte ledere, at det er en mangelvare. Måske kræver den vestlige verdens medarbejdere ledere, som ikke findes? Måske er det som i naturen, at de ikke fødes og udvikles som i gamle dage?

Konsekvenserne ved dårlig ledelse er så store på så forskellige fronter af virksomheder, mennesker, kunder og samfund. Se blot antallet af bøger, der er skrevet herom.

MEN hvad gør vi det – hvis nu vi positivt skal agere?

  1. Rekrutteringsmæssigt skal vi stille krav, IQ er ikke længere nok for at være leder – test din kandidat på en EQ (emotionel følelsesintelligens)
  2. Ledere skal have næring, sparring og mentoring. Få lavet en klar plan for virksomhedens ansvarlige ledere.
  3. Ansvaret for andre mennesker kræver i stor grad at lederen kender sig selv, få ledere tør tage coaching, selvudviklingskurser.
  4. Lederevaluering 1-2 gange om året. Opstil jeres kriterier for hvad god ledelse er. Få medarbejdernes anonyme evaluering på lederne 1-2 gange om året og brug konstruktiv tid på at løfte lederen positivt på de udfordrende områder.
  5. Tag konsekvensen af dårlige ledere for de koster dyrt. Afsked de ledere der ikke bevæger og udvikler sig i takt med jeres “best practice” for god ledelse hos jer.8 ud af 10 medarbejdere, der opsiger deres job, skyldes lederen.

 

Fastholder du de rigtige medarbejdere?

Fastholder du de rigtige medarbejdere?

Næsten hver 5. medarbejder ønsker at forlade sin arbejdsplads, inden der er gået et år. Hvad skal man som virksomhed stille op overfor disse medarbejdere?

Nøglen til dette svar er ledelse.

I en tid hvor mange danske virksomheder har udfordringer med at tiltrække dygtige medarbejdere med de rette kompetencer, er det kritisk. Ikke mindst fordi, der ofte er hård konkurrence om medarbejderne. Betyder det at virksomhederne blot skal stå og se på imens generation Y og Z bruger arbejdsmarkedet som deres legeplads? Det korte svar er nej.

Grunden til at mange medarbejdere ønsker at skifte job inden for et år, er fordi de ikke trives på deres arbejdsplads længere. For dem er en ny arbejdsplads ikke et tilvalg men derimod et fravalg af den nuværende arbejdsplads. Lad os kigge nærmere på det. Man kan opdele medarbejdere der ønsker at sige farvel til virksomheden i to kategorier:

Run-away medarbejderen

Denne type medarbejder er negativt indstillet over for alt på arbejdet. Både kollegaerne og lederne kan mærke det. Run-away medarbejderen kommer aldrig med positive tilkendegivelser og ej heller konstruktive alternativer. Denne type medarbejder træder heller ikke til hvis det hele brænder på i afdelingen. Medarbejderen tænker konstant på hvordan man kan finde et nyt job hurtigst muligt. Hver 14. dansker falder i denne kategori. Run-away medarbejderen findes i alle brancher, men det er især blandt de unge, de nyansatte, salgsassistenter og ekspedienter de er repræsenteret.

Walk-away medarbejderen

Den anden kategori dækker over hver 8. medarbejder. Denne type medarbejder har ikke ligeså travlt som Run-away medarbejderen. Walk-away medarbejderen er tilfreds bare denne har fundet et nyt job inden for et år. Medarbejderen er også kritisk overfor arbejdet, virksomheden og ledelsen men ikke nær så kritisk som Run-away medarbejderen, hvorfor Walk-away medarbejderen tillader sig at være mere kritisk i sin jobsøgning.

Hvad stiller man op?

Vi kan ikke komme udenom at begge typer af medarbejdere skader virksomheden. Set i en rekrutteringssammenhæng er de farlige fordi de taler dårligt om virksomheden og skræmmer potentielle ansøgere væk.

Som leder kan man undgå at medarbejderne falder ind i disse to kategorier, hvis man som leder har styr på sine medarbejderes styrker og svagheder og udfordrer dem. Det er ligeledes vigtigt at være tydelig omkring deres arbejdsopgaver og hvad man forventer af dem. Dernæst skal lederen ligeså være tydelig i dennes feedback til medarbejderne. Fortæl dem hvornår de gør det godt og hvornår deres præsentation ikke er acceptabel. For anerkendelse er og bliver den højst prioriterede værdi hos medarbejderne.

Hvis medarbejdere alligevel ønsker at skifte job, skal virksomheden eller lederen sørge for at de kommer godt videre. På den måde kan man undgå negative føleler og i stedet skabe langt flere positive følelser for medarbejderne samt for de andre ansatte. Det er vigtigt at virksomhederne tager hånd om disse medarbejdere og hjælper dem godt videre i deres nuværende job eller åbner døren med et smil til at de frit kan søge videre og takker pænt for denne gang. Det vil gavne din virksomhed og det vil gavne dine medarbejdere.

Dit kropssprog afslører mere, end du tror

Er du opmærksom på dine signaler, når du taler med nye mennesker? Undersøgelser viser, at 55 procent af det, som modtageren opfatter, bygger på kropssproget, 37 procent på måden du taler på, og kun syv procent på det, du rent faktisk siger

  cd7c040ce0bd512a80aae599dbc38b2d-uz6lbd7rpvgbybfptjkrya

Korslagte ben

Mange kvinders yndlingsstilling, men pas på med samtidig at have korslagte arme. Det signalerer: Jeg er absolut ikke interesseret i dig, eller hvad du har at sige!

344e526b6e28f07dd37ecbeffd172604-9z9tjca0n0dz4qvdiczqjq

Hænder for ansigt

Pas på med at tale med hånden foran munden eller at rette ved dit hår. Det virker, som om du er nervøs eller utryg. Væn dig af med at bide negle af samme grund.

20df48a089219ed35d32e4367f444e7d-jcdcyehsoadauya0qva0cw

Hovedet på skrå

Sidder du med hovedet let på skrå og lytter til en mand, udstråler du en moderlig omsorg. Aer du dig samtidig på armen, viser du, at du nok skal sørge for ham.

Artikel fra Costume

 

Hold k**t hvor det larmer

En moderne medarbejder kan navigere i kaos. Men et skrivebord der står tæt op af din kollegas i et stort kontor med andre kolleager, kan være problematisk. For nogle kan det blive for meget. Tiden har ændret sig fra man sad på sin pind inde på sit eget kontor med en lukket dør til et storrums kaos.

Et åbent kontorfællesskab har sine fordele og ulemper. Et kontormiljø med åbne vinde kræver meget af virksomhedens medarbejdere. Thomas L. W. Toft, specialist i kommunikation og åbne kontorfællesskaber siger, ”Det er en vanskelig proces at lære at lukke sig inde i sin egen tankeboble og forstyrrelse igennem arbejde betyder, at komplekse opgaver tager længere tid”.

Stop med at forøge kaos

Hvis man gerne vil undgå for meget rod og kaos i et storrumskontor, er det vigtige, at man ikke medbringer for mange personlige genstande. Personlige ting kan for nogle skabe en tryg base, men det fungerer bare ikke i det storrumskontor. Genstandene er bare med til at skabe kaos for kollegaerne. Indretningen i et kontor skal bruges til at øge og skabe kreativitet, ikke dræne den.

Det er derfor vigtigt, at man får sin HR-afdeling til at se på hvilke personlighedstyper, der findes på arbejdspladsen. Nogle bliver stimuleret af at arbejde tæt sammen med kollegaerne, andre vil have ro og være alene. Dette er den helt store udfordring ved et storrumskontor, at mennesker er forskellige og har forskellige præferencer. Men hvordan får man så det bedste ud af et storrumskontor?

Tips til storrumskontoret

  1. Sørg for god akustik
  2. Formuler et sæt retningslinjer
  3. Gør nogle mødelokaler ikke-book bare
  4. Sørg generelt for en tilpas afstand
  5. Udnævn en arbejdsmiljøambassadør
  6. Indfør en aflukket ”læsesal”

Tag´ en pejling af arbejdsmiljøet et par gange om måneden så I sikrer et arbejdsmiljø og regler, der giver alle muligheden for at trives bedst. Ved den 3-årlige APV (arbejdspladsvurdering) vil det være fordelagtigt at måle på resultatet.

5 ting du skal gøre på jobbet, inden du tager på ferie

Kender du følelsen af at tage på ferie med en klump i maven og sved på panden? Planlæg dig til en bedre ferieafslutning med 5 gode råd.

Jo tidligere du starter med at danne dig et overblik over, hvad du skal lave inden ferien, og får lagt en plan for, hvordan du skal gribe de forskellige dage op til ferien an, jo mindre stresset vil du føle dig.

De 5 råd er

Husk autosvar på mail og telefon

Husk at sætte autosvar på din mail og at indtale en besked på din telefonsvarer. Meld klart ud begge steder, at du ikke har tænkt dig at læse e-mails eller aflytte telefonbeskeder på din ferie. Så ved kunder og kolleger, at de ikke skal forvente svar fra dig, før du kommer tilbage.

Kom tilbage i en skæv uge

Vend tilbage på jobbet midt i en uge. På den måde får du en blød landing efter ferien, men nok til at du kan få

styr på arbejdsopgaverne.

Skaf en afløser
Tag fat i en kollega, som kan overtage dit arbejde, imens du er væk. Sørg for, at kollegaen får de nødvendige login og passwords. Skriv også nogle korte manualer, som forklarer, hvordan uvante arbejdsopgaver skal løses. Manualerne giver ekstra arbejde nu og her, men kan genbruges år efter år.

Ryd op på skrivebordet (og i indbakken)
Det er rarere for dig at komme tilbage fra ferie til et skrivebord, som ikke flyder med bunker af papirer eller en indbakke, der sejler. Desuden kan oprydningen give dig et overblik over de opgaver, som mangler at blive løst.

Se frem i din kalender

Gennemgå din kalender for at se, hvilke opgaver der skal løses, når du kommer tilbage fra ferie. Hvis opgaverne involverer andre, som har brug for din hjælp til at løse deres opgaver, kan du allerede nu forsyne dem med det, de har brug for. Så undgår du, at de kontakter dig, imens du holder ferie.

 

Kilde: Teknisk Landsforbund